Hvordan skriver man en bog? Hvordan bliver man forfatter?

Jeg har været optaget af de spørgsmål, selv længe efter jeg fik udgivet min første bog. Det er fortsat min største interesse. At skrive bøger og at blive bedre til at skrive.

Måske stiller du dig selv de samme spørgsmål? Måske har du også en drøm om at skrive bøger, men mangler tips til hvordan du kommer i gang?

Foto - noter

Nedenfor finder du gode redskaber til at komme i gang med at skrive på din bog.

 

Hvordan starter man, når man vil skrive en bog?

Der findes, som nævnt, mange måder at gribe arbejdet an på, jeg vil komme ind på nogle forskellige. Det er nødvendigt at man finder sin egen måde at arbejde på, men det kan tage noget tid at finde sin egen metode.

 

Mindmap

Mindmap er en almindelig metode til at brainstorme og udvikle ideer til hvad der skal ske i din historie. Nogle tegner og skriver deres mindmap på papir, andre bruger programmer på computeren.

Uanset hvad du vælger at bruge, så er en måde at gøre det på, at skrive dit udgangspunkt for historien ned midt på papiret. Det kan være en konflikt der er den første ide som du vælger at bygge en historie op om. Det kan være at du kun har en person du finder interessant. Det kan være en scene eller noget helt fjerde.

Hvis det er en konflikt, hvad indeholder konflikten så? Hvad kan være sket forud for konflikten? Hvad er løsningen på den? Hvem er en del af konflikten og hvor foregår den henne?

Stil dig selv spørgsmål, så du får nogle svar på hvilket miljø/univers din historie foregår i. Foregår konflikten i en gammel lade eller på et rumfartøj?

Hvad indeholder konflikten? Handler den om følelser mellem mennesker eller ting eller territorier?

Hvem er en del af konflikten? Hvad er det for typer personer der er i din historie? Hvad er deres rolle i historien og hvad har gjort dem til dem de er?

Hvad er årsagen til konflikten, hvad er sket siden den opstod? Og hvilken løsning vælger du at der skal være?

Skriv alle dine tanker ned i mindmappen, du kan altid sortere i dem senere.

 

Plotskema.

Et plotskema kan give et overskueligt billede af din histories indhold, dens personer og steder samt kronologien. Der findes mange forskellige plotskema. Nogle har glæde af at bruge andres, andre finder helst på deres egne så det giver mening og overblik for lige præcis dem.

 

Flowskrivning eller nonstopskrivning.

Dette er en metode hvor du ikke planlægger din historie i forvejen, men i stedet bare skriver så hurtigt du kan (non-stop) i et bestemt tidsrum.

Du kan vælge at sætte en alarm til at ringe om fx 10, 20 eller 30 minutter. Det, at du ved at der er en tidsbegrænsning på hvor længe du skal skrive gør, at du får følelsen af at skulle nå at skrive det du tænker inden uret ringer. Det er en vigtig del af metoden, at du ikke stopper med at skrive mens uret tæller. Du må ikke stoppe for at rette i det du skriver, du må ikke stoppe op for at tænke over hvad du nu skal skrive. Du skal bare skrive, indtil uret ringer. Hvis du ikke ved hvad du skal skrive og det er de ord der fylder dit hoved, – så skriv: jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Gentag sætningen indtil noget andet dukker op. Skriv, hvad der falder dig ind også selv om det intet har at gøre med den historie du brænder efter at producere 100 sider til.

En måde at få sporet flowskrivningen ind på den relevante historie, kan fx være at starte sin fastsatte skrivetid med tanken: jeg er ved at skrive en historie om … og sidst jeg skrev på den, skete der …

Eller blot: i min historie er jeg nået til, at …

Det plejer at sætte gang i mine egne hjerneceller, at jeg lige nævner hvad der sidst er sket for at have en ”krog” at hænge det næste i handlingen op på.

Denne metode giver dig øvelsen i, ikke at lytte efter når din indre kritiker – den perfide og perfektionistiske redaktør der forlanger, at du udelukkende skal skrive fantastiske sætninger der alle kan bruges i din kommende historie, – som skal være intet mindre end en bestseller.

Din indre redaktør, der hele tiden gør dig i tvivl om det du skriver er godt nok, om det er originalt nok, får simpelthen ikke taletid under denne metode. Hun bliver pænt parkeret i et hjørne og der kan hun så sidde og surmule, velvidende at når tiden er gået, så får hun igen lov til at kigge på din tekst med kritiske øjne.

Der vil være meget i sådan en tekst der ikke kan bruges, men der kan også sagtens være noget der kan. Nogle gange viser det sig, at historien bevæger sig i andre retninger end man havde forventet, når man bare skriver det der falder en ind.

Med denne metode kan man opleve, at tanker og fingre arbejder sammen helt uden at skele til den kritiske stemme. Tankerne stiller sig ubesværet i kø og fingrene formulerer dem helt uden at du skal tænke over det. Man kan opleve følelsen af at være et redskab, der blot skal skrive en historie ned.

Man arbejder nærmest ubevist, uden fornemmelse af tid og sted. Man skriver i et flow hvor det bare handler om at fingrene kan følge med tankerne. Man hører ikke andet end sin egen stemme der fortæller sætningerne frem. Man er i flow. Det er ofte i sådanne flow at forfattere fortæller om følelsen af, at historien skriver sig selv.

Jeg har selv brugt alle tre metoder i arbejdet med forskellige bøger. Den historie jeg arbejder på lige nu, har jeg skrevet ved brug af non-stopskrivning. Det bevirkede, at historien blev anderledes end jeg havde tænkt til at starte med. Jeg fik produceret en masse tekst meget hurtigt, til gengæld har jeg et stort redigeringsarbejde foran mig.

Prøv dig frem for at finde den metode, hvor du arbejder bedst.

Kunne du lide artiklen og vil du gerne høre mere om hvordan man skriver en bog, så smid en kommentar til mig nedenfor. Du er velkommen til at skrive om der er noget helt konkret, du ønsker at jeg skriver tips om.

 

This entry was posted in Forfattertips, Skriveprocessen. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *