Hvordan skriver man en krimi ?

Jeg har fået til opgave at skrive en krimi til børn.

Det har jeg aldrig prøvet før, – ”så det kan jeg sikkert godt” som Pippi Langstrømpe ville have sagt. Men det er ikke med samme selvtillid at jeg tager udfordringen op.

Måske har du også spurgt dig selv om, hvordan du skal gribe det an at skrive noget du ikke har prøvet at skrive før?

At skrive i en anden genre end du plejer? At skrive til en anden målgruppe end du plejer? Eller at skrive en bog for første gang?

foto-blogpost-2

Hvad ved jeg i forvejen?

Jeg er nødt til at tænke over hvad jeg allerede ved om krimier, derfra kan jeg udvide min research. Jeg har læst mange krimier og set endnu flere på film, så jeg er ikke helt på bar bund.

Du kan derfor starte med at undersøge, hvad du ved i forvejen om det du skal lave. Hvad ved du om en given genre som fx krimi, gys eller kærlighedshistorier? Hvad ved du om den målgruppe du gerne vil skrive til?

 

Hvad skal der være i en krimi?

En forbrydelse: Der skal ske en eller anden form for forbrydelse. Det kan være et tyveri eller en kidnapning eller en genstand, som er forsvundet. Men ofte er det et mord, og det er dét, der skal ske i min krimi.

 

En der opklarer forbrydelsen: Det kan være en fra politiet, en privatdetektiv eller en journalist eller nogle snarrådige børn.

Da min krimi skal være til børn og unge på 8-12 år, ville det være oplagt at lade nogle børn være opdagerne, da det er børn der er hovedpersonerne.

 

Et gerningssted: Forbrydelsen er jo sket et eller andet sted, og det er som regel her, opdageren starter sine undersøgelser. Dette kan være med til at bestemme hvor historien skal foregå, om det er i en storby eller i en lille by langt ude på landet. Om det er i en offentlig park eller i et klasseværelse.

 

Et motiv. Opdageren skal ikke kun finde frem til hvem der har gjort det, men også hvorfor. En forbrydelse uden et motiv er hverken interessant eller realistisk. Umotiverede forbrydelser og mord har også en årsag til hvorfor de sker. Det kan fx være had, aggressioner, sindssyge eller noget helt fjerde der kan ligge til grund for et pludseligt drab, hvor der ikke synes at være et egentligt motiv til grund for mordet.

Så hvad er årsagen til handlingen? Hvorfor bliver denne person myrdet? Vil morderen undgå noget eller opnå noget? Eller begge ting på en gang, som at blive af med en plageånd og opnå frihed ved at kunne slippe af med det menneske der jagter en?

 

Spor og ledetråde: Den som skal opklare forbrydelsen, skal have nogle spor at gå efter. Det kan være noget, som forbryderen har tabt på gerningsstedet, eller nogle vidner som har hørt eller set noget eller oplysninger fra obduktionen som opdageren kan undersøge nærmere og komme videre i sin opklaring med.

Ved at lægge spor ud undervejs i historien giver også læseren mulighed for at gætte med, hvilket kan gøre historien ekstra spændende. For at det ikke skal blive alt for let for læseren at gætte hvem forbryderen er, så kan man fx have mere end en mistænkt.

 

Skab overblik: Der er altså nogle beslutninger du skal tage, før du kan lave en skitse over plottet eller en synopsis.

Nogle af de spørgsmål du skal stille mig selv for at skabe overblik over historien og komme videre, kan være:

– Hvem er din hovedperson?

– Hvem bliver myrdet / hvilken forbrydelse sker der?

– Hvad er motivet?

– Hvor skal historien foregå / hvilket sted?

– Hvor mange mistænkte skal der være / hvilke andre karakterer skal være i historien?

– Hvilke ledetråde (også de falske) skal der lægges ud til læseren?

 

Når du har stillet dig selv nok spørgsmål til, at du har et overblik over din historie, er det bare med at komme i gang med at skrive.

 

Rigtig god skrivelyst.

De bedste hilsner

Mia

Posted in Forfattertips | Leave a comment

Hvordan skriver man en bog? Hvordan bliver man forfatter?

Jeg har været optaget af de spørgsmål, selv længe efter jeg fik udgivet min første bog. Det er fortsat min største interesse. At skrive bøger og at blive bedre til at skrive.

Måske stiller du dig selv de samme spørgsmål? Måske har du også en drøm om at skrive bøger, men mangler tips til hvordan du kommer i gang?

Foto - noter

Nedenfor finder du gode redskaber til at komme i gang med at skrive på din bog.

 

Hvordan starter man, når man vil skrive en bog?

Der findes, som nævnt, mange måder at gribe arbejdet an på, jeg vil komme ind på nogle forskellige. Det er nødvendigt at man finder sin egen måde at arbejde på, men det kan tage noget tid at finde sin egen metode.

 

Mindmap

Mindmap er en almindelig metode til at brainstorme og udvikle ideer til hvad der skal ske i din historie. Nogle tegner og skriver deres mindmap på papir, andre bruger programmer på computeren.

Uanset hvad du vælger at bruge, så er en måde at gøre det på, at skrive dit udgangspunkt for historien ned midt på papiret. Det kan være en konflikt der er den første ide som du vælger at bygge en historie op om. Det kan være at du kun har en person du finder interessant. Det kan være en scene eller noget helt fjerde.

Hvis det er en konflikt, hvad indeholder konflikten så? Hvad kan være sket forud for konflikten? Hvad er løsningen på den? Hvem er en del af konflikten og hvor foregår den henne?

Stil dig selv spørgsmål, så du får nogle svar på hvilket miljø/univers din historie foregår i. Foregår konflikten i en gammel lade eller på et rumfartøj?

Hvad indeholder konflikten? Handler den om følelser mellem mennesker eller ting eller territorier?

Hvem er en del af konflikten? Hvad er det for typer personer der er i din historie? Hvad er deres rolle i historien og hvad har gjort dem til dem de er?

Hvad er årsagen til konflikten, hvad er sket siden den opstod? Og hvilken løsning vælger du at der skal være?

Skriv alle dine tanker ned i mindmappen, du kan altid sortere i dem senere.

 

Plotskema.

Et plotskema kan give et overskueligt billede af din histories indhold, dens personer og steder samt kronologien. Der findes mange forskellige plotskema. Nogle har glæde af at bruge andres, andre finder helst på deres egne så det giver mening og overblik for lige præcis dem.

 

Flowskrivning eller nonstopskrivning.

Dette er en metode hvor du ikke planlægger din historie i forvejen, men i stedet bare skriver så hurtigt du kan (non-stop) i et bestemt tidsrum.

Du kan vælge at sætte en alarm til at ringe om fx 10, 20 eller 30 minutter. Det, at du ved at der er en tidsbegrænsning på hvor længe du skal skrive gør, at du får følelsen af at skulle nå at skrive det du tænker inden uret ringer. Det er en vigtig del af metoden, at du ikke stopper med at skrive mens uret tæller. Du må ikke stoppe for at rette i det du skriver, du må ikke stoppe op for at tænke over hvad du nu skal skrive. Du skal bare skrive, indtil uret ringer. Hvis du ikke ved hvad du skal skrive og det er de ord der fylder dit hoved, – så skriv: jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Gentag sætningen indtil noget andet dukker op. Skriv, hvad der falder dig ind også selv om det intet har at gøre med den historie du brænder efter at producere 100 sider til.

En måde at få sporet flowskrivningen ind på den relevante historie, kan fx være at starte sin fastsatte skrivetid med tanken: jeg er ved at skrive en historie om … og sidst jeg skrev på den, skete der …

Eller blot: i min historie er jeg nået til, at …

Det plejer at sætte gang i mine egne hjerneceller, at jeg lige nævner hvad der sidst er sket for at have en ”krog” at hænge det næste i handlingen op på.

Denne metode giver dig øvelsen i, ikke at lytte efter når din indre kritiker – den perfide og perfektionistiske redaktør der forlanger, at du udelukkende skal skrive fantastiske sætninger der alle kan bruges i din kommende historie, – som skal være intet mindre end en bestseller.

Din indre redaktør, der hele tiden gør dig i tvivl om det du skriver er godt nok, om det er originalt nok, får simpelthen ikke taletid under denne metode. Hun bliver pænt parkeret i et hjørne og der kan hun så sidde og surmule, velvidende at når tiden er gået, så får hun igen lov til at kigge på din tekst med kritiske øjne.

Der vil være meget i sådan en tekst der ikke kan bruges, men der kan også sagtens være noget der kan. Nogle gange viser det sig, at historien bevæger sig i andre retninger end man havde forventet, når man bare skriver det der falder en ind.

Med denne metode kan man opleve, at tanker og fingre arbejder sammen helt uden at skele til den kritiske stemme. Tankerne stiller sig ubesværet i kø og fingrene formulerer dem helt uden at du skal tænke over det. Man kan opleve følelsen af at være et redskab, der blot skal skrive en historie ned.

Man arbejder nærmest ubevist, uden fornemmelse af tid og sted. Man skriver i et flow hvor det bare handler om at fingrene kan følge med tankerne. Man hører ikke andet end sin egen stemme der fortæller sætningerne frem. Man er i flow. Det er ofte i sådanne flow at forfattere fortæller om følelsen af, at historien skriver sig selv.

Jeg har selv brugt alle tre metoder i arbejdet med forskellige bøger. Den historie jeg arbejder på lige nu, har jeg skrevet ved brug af non-stopskrivning. Det bevirkede, at historien blev anderledes end jeg havde tænkt til at starte med. Jeg fik produceret en masse tekst meget hurtigt, til gengæld har jeg et stort redigeringsarbejde foran mig.

Prøv dig frem for at finde den metode, hvor du arbejder bedst.

Kunne du lide artiklen og vil du gerne høre mere om hvordan man skriver en bog, så smid en kommentar til mig nedenfor. Du er velkommen til at skrive om der er noget helt konkret, du ønsker at jeg skriver tips om.

 

Posted in Forfattertips, Skriveprocessen | Leave a comment